Sygesikringsbevis/Sundhedskort

Registrering
Når du ankommer til klinikken skal sundhedskortet registreres ved at skanne kortet ved velkomstskærmen bag indgangsdøren.
Det har 2 funktioner:

1. Det bliver registreret i vores IT system at du er ankommet. Derefter vil vi komme ud og kalde dig ind til din tid.
2. Når kortet registreres kan sygesikringen se at du har været her. Det bruges til kontrol af lægehuset og vores honorering.

Vi kan anbefale sundhedskortet app’en på din mobil, så har du altid dit sundhedskort med dig samt på evt. børn under 15 år.

OBS Nye regler fra 1. August 2014 ved rejse
Efter 1. august 2014 kan du ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejseforsikring. I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.

Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet (det blå kort) kan ikke bruges uden for Europa; der skal du tegne en privat forsikring.

Bemærk, at der gælder særlige regler for dækning af kroniske sygdomme, fx ved forhøjet blodtryk. Hvis du er i tvivl, om du er dækket med det gule sundhedskort, kan du spørge hos SOS International A/S, som administrerer den offentlige rejsesygesikring.