Vejledning til selvbetjening

Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du selv oprette dig som bruger.
Brugeroprettelsen sker ved at trykke på Log på selvbetjening knappen i menuen til højre og herefter trykke på “Opret mig som bruger” under “log ind” boksen.

Af sikkerhedsmæssige årsager, er det nu kun muligt at oprette sig som bruger med NemID. Man klikker på knappen ‘Log ind med NemID’ og er man for systemet en ukendt bruger, bliver man guidet igennem brugeroprettelsen.  Derefter bestemmer man selv om man fremover vil logge sig på med NemID eller logge sig ind med adgangskode.
Børn og ældre uden NemID kan ikke selv oprette sig, men bedes i stedet ringe til vores sekretær, som laver oprettelsen.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er mail på e-portalen fra din læge.
Man må gerne bruge samme adgangskode til flere familiemedlemmer.

Når du har udfyldt brugeroprettelses-skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den e-mail-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger).
Herefter trykker du på knappen “send bekræftelseskode”, hvorefter der vil blive sendt en e-mail til dig på den e-mailadresse, du har registreret hos lægen.
Du ser nu på skærmen et felt, hvor den kode, der er blevet sendt til din e-mail, skal indtastes. Derefter kan du komme ind på din selvbetjening.
Dette skal gøres ved hvert login.

Hvis du er oprettet, men har glemt din faste adgangskode, kan du ringe til vores sekretær, som giver dig en midlertidig adgangskode, hvorefter du kan oprette en ny under: mine stamdata, når du er logget ind.

Der gøres opmærksom på, at man under mine tider kun kan se de tider der er booket online og ikke de tider er bestilt ved sekretæren eller lægen.